Forside: Myter om selvmord
Der eksisterer mange myter om selvmord, som der ikke er belæg for og som derfor kan blokere for at give hjælp til mennesker, der er selvmordstruede.Gert Jessen, tidliger forsker ved Center for selvmordsforskning i Odense og i dag selvstændig konsulent (www.gjconsult.com) har skrevet om myter om selvmordsadfærd i en kronik i Politiken (21.12.98) og den har jeg fået lov til at plukke i:
Myte nr. 1:
Mennesker, der taler om det, gør det ikke.
Myten er nok en af de mest udbredte, men det bliver den desværre ikke mere rigtig af. I Danmark har vi et mundheld der minder om denne myte, nemlig "en gøende hund, bider ikke." At de to sentenser minder så meget om hinanden, kan være medvirkende årsag til, at myten er vanskelig at mane i jorden.
Fakta i dag er at de fleste selvmordshandlinger på en eller anden vis har været kommunikeret i tiden forud, fx ved svage sproglige antydninger af typen "der er vist ikke brug for mig", til stærkere udtryk som "det er lige meget, om jeg var død."
Vi ved også, at en stor del af mennnesker med selvmordsadfærd har haft kontakt til det professionelle system i tiden op til selvmordsforsøget eller selvmordet, fx besøg hos egen læge.
Myten kan altså være direkte livsfarlig, hvis modtageren af budskabet ikke hører alvoren men slår det hen med, at "de gør det jo ikke alligevel" eller "de truer kun med det". Selvmordsudsagn skal altid tages alvorligt.
Myte nr. 2:
Mennesker, der forsøger selvmord, ønsker at dø.
Denne myter lider under misforståelsen, at målet for selvmordsforsøget skulle være døden, hvilket mange forsøg netop ikke handler om. At døden kan ende med at blive resultatet af handlingen er langtfra det samme som at sige, at døden er målet for handlingen.
Nøgleordet i forståelsen af selvmordsforsøget er ønsket om forandring. En forandring i forhold til den psykisk smertefulde situation, som personen oplever at stå i. Hensigten er at finde en løsning på problemerne og hensigten er langt mere et ønske om forandring eller pause fra smerten end et ønske om at dø. Lidt populært sagt kan sige, at selvmordsforsøg ikke handler om døden, men snarere om ikke at kunne mestre livet i øjeblikket - og det er noget ganske andet.
Myte nr. 3:
Kun professionelle kan forebygge selvmord.
Denne myte høres ofte i sammenhænge, hvor almindelige mennesker eller faggrupper uden for sundhedssystemet bliver konfronteret med selvmordsadfærd. Angsten for at komme til at stå med ansvaret for et andet menneskes liv, kan være en forklaring på denne myte. En anden kan være usikkerheden over for, hvad man kan gøre og sige i den konkrete situation. En tredje kan være en form for faglig blufærdigehd - "Det er jeg ikke uddannet til, jeg er ikke behandler.."
Men forebyggelses af selvmordadfærd kan ikke alene overlades til professionelle (psykologer, psykiatere, læger o.a.) alene af den grund, at mange selvmordstruede ikke har kontakt til det professionelle sundhedssystem, hvilket især gælder for børn og unge.
Ved foredrag og undervisning blive vi ofte stillet spørgsmålet: "Hvad kan jeg selv gøre?".
Svaret afhænger naturligvis noget af situationen, men helt overordnet kan den enkelte være til stede, lytte, sætte ord på og ikke mindst skabe kontakt til lokale hjælpemuligheder. Det professionelle system med de bredeste skuldre skal naturligvis bære den tungeste del af byrden, men man bør være opmærksom på, at alle kan hjælpe med at løfte.
Myte nr. 4;
Selvmordsadfærd kommer som lyn fra en klar himmel.
Myten om at selvmord sker uden varsel, er egentlig ganske forståelig, om end den ikke er rigtig. Det er efterhånden veldokumenteret, at de fleste selvmord har været antydet, fx ved sproglige eller skriftlige udtryk, og en stor andel har forud for selvmordet været i kontakt med sundhedssystemet, primært psykiatrien. Forudgående selvmordsforsøg må også ses som et meget tydeligt varsel om risikoen for et kommende selvmord.
En stor del af de mennesker, der forsøger selvmord, har været i kontakt med det offentlige system, fx lægen, socialrådgiveren,studievejlederen, hjemmehjælperen. Mange har antydet, at det kunne ske, overfor familie, venner, kollegaer. Måske har de sagt det direkte, sendt en eller anden form for signaler eller har ændret adfærd eller attitude. Meget tyder altså på, at risikoen for selvmordsadfærd ikke er blevet erkendt, er blevet undervurderet eller fortrængt eller måske er risikoen blevet slået hen - eller endnu værre - blot accepteret.
Myte nr. 5:
Kun psykisk syge begår selvmord.
En noget mindre flatterende udgave af myten udtrykker, at "alle selvmordere må have været sindssyge."
Myten høres ofte i en anden variant, som siger, at kun deprimerede mennesker begår selvmord.
Selvmord er ikke en sygdom men en handling,som man kan være mere eller mindre disponeret for. Det er korrekt, at der blandt forskellige psykiatriske patientkategorier (specielt skizofrene og depressive sindslidelser) er en overdødelighed af selvmord i forhold til den øvrige del af befolkningen. At selvmordsadfærd bestemt har et ikke uvæsentligt omfang blandt psykisk syge er således faktuelt korrekt, men det er langtfra det samme at postulere, at selvmord KUN begås af psykisk syge eller KUN af deprimerede.
Årsager, motiver og udløsende faktorer for selvmordsadfærd er langt mere komplicerede og komplekse end at de kan reduceres udelukkende til at finde sted blandt enkelte psykiatriske patientkategorier.
Myte nr. 6:
Der sker flest selvmord i december.
Årstiderne og herunder vejret indflydelse på menneskets adfærd, fysik og følelser har været kendt og diskuteret gennem hele historien.
For over hundrede år siden var man opmærksom på en særlig "forårs-feber" hvor betydelige sæsonmæssige variation i de fuldbyrede selvmord blev iagttaget i en lang række europæiske lande- netop med toppunktet i det sene forår.
Og sådan forholder det sig stadig. I Danmark som på hele den nordlige halvkugle, sker de fleste selvmord om foråret, specielt i april. Internationalt har man talt om "De brudte løfters effekt", som kan forstås således, at kommende positive perioder, fx foråret, weekender og ferier, indeholder et potentiale om at love mere end de kan holde. Derfor optræder selvmord lidt oftere om foråret end om vinteren og lidt oftere direkte efter søndage, ferier og helligdage.
 I Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonalet om vurdering og visitation af selvmordstruede kan man også læse om myter og selvmord. En af myterne, der her er beskrevet, lyder: Selvmord er et personligt valg Kommentaren dertil er følgende: Beslutningen om selvmord tages ofte i et kaos af turbulente følelser og er sjældent et resultat af grundige overvejelser og en realistisk vurdering af alle muligheder. Læse mere om Myter om selvmord i Vejledningen, som kan downloades på www.sst.dk eller bestilles hos Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen |